I smuk bjerglandsby 30 km fra Middelhavet tæt ved grænsen til Italien og 78 km fra Nice udlejes stort byhus. Huset er på ca 150 kvm og har 8 sovepladser heraf 3 dobbeltsenge og 2 enkeltsenge. Huset har en stue med 2 franske altaner, et stort landkøkken samt 4 soveværelser, 2 badeværelser og et ekstra toilet.

Der er en stor overdækket terrasse med sol fra kl. 13.00 og frem til solnedgang. Flot udsigt fra alle rum i huset bortset fra 1 værelse. Der er udsigt over bjergene, dalen og floden Roya 150 meter neden for byen. Der er trådløst internet, fjernsyn og vaskemaskine.

Til huset hører en nærliggende grund (250 meter fra huset) med 50 oliventræer, blomster og frugttræer samt boulebane og havemøbler. Der er også en lille hytte med en seng.